Kanon på kanon, men intet smagsdommeri?
Vi har allerede en kulturkanon, historiekanon og sportskanon, næste skud på træet skulle være en Naturkanon står det til Eyvind Vesselbo (V). Mange husker vel dengang den nuværende VK-regering kom til magten og erklærede krig mod det smagsdommeri der, ifølge dem, gennemsyrede det offentliges nævn og råd. Da kulturkanonen blev født var det af et udvalg direkte udpeget af Kulturminister Brian Mikkelsen (K). Hvorledes dette udvalgs smagsdommeri adskiller sig fra det regeringen tordnede mod, er mig et mysterium.
Mit budskab er enkelt; Stop kanoninflationen og lad folk selv bestemme hvad de synes der er god smag!